GENERELT

Der skal stadig hjælpes til med taske, penalhus, sedler og lignende, men det er i MA, at forældrenes ansvar/deltagelse naturligt skal aftage. Forældre inddrages dog stadig i hjemmearbejdet. Lektier handler i mellemafdelingen, dels om den fortsatte læseindlæring, og dels om færdiggørelse af repetitions-stof. Lektiemængden differentieres både klassevis og enkeltvis. Lektietid pr. uge ca. 1 1/2 time samt læsning hver dag. Der er skriftlige afleveringsopgaver i løbet af året i dansk og mat. i MA.

LÆSNING I MELLEMAFDELINGEN
I 3. og 4. klasse handler det primært om at sikre og automatisere de afkodningsstrategier, der er lært i indskolingsforløbet. Den daglige læsemængde er afgørende for, at automatisering og læsehastigheden udvikles. Dvs. princippet om, at der læses hver dag mindst 20 min. er afgørende! Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes oplevelsesprægede, selvstændige læsning såvel som læsning af fælles tekster, hvor der er fokus på forståelse og fortolkning.

 
Da eleverne på dette trin i høj grad går over til selvstændig læsning, er sikring af forståelsen særdeles vigtig, da en del elever ellers kan udvikle sig til ”tekniske læsere,” hvor afkodningen sker (eleven læser tilsyneladende fejlfrit), men hvor forståelsen er ikke med. Eleverne vænnes derfor gennem undervisningen til at avende før- under og efterlæsestrategier.
 
Før læsning:
·         Oversigtslæsning af bogen og danne sig et indtryk af illustrationer, kapitler osv. Gætte på og undre sig over tekstindholdet.
Under læsning:
·         Standse op ved ukendte ord og begreber og undersøge dem.
·         Skabe overblik over teksten ved at inddele den i afsnit, give overskrifter.
Efter læsning
·         Referere det læste (skriftligt i læselog eller mundtlig genfortælling)
·         Danne sig et overblik og bearbejde teksten ved at konstruere notater i form af fx tidslinje, fortællingsansigt, personkort osv.
 
Til dette arbejde er læseloggen kombineret med post-its eller overstregningstuscher samt opbygning af elevens egen ordbog gode værktøjer i undervisningen.
Adgangen til vedkommende litteratur er på dette trin et vigtigt omdrejningspunkt. Regelmæssige besøg på biblioteket og hjælp til at finde egnede bøger, der interesserer eleven et vigtigt fokuspunkt. Den selvstændige læsning sikrer at læsemængden er tilpas – det er her ikke så vigtigt HVAD, der læses, blot der læses MEGET. De fælles læste tekster i klassen sikrer introduktion til et bredt genrekendskab, ligesom der arbejdes med mere sprogligt udfordrende tekster i fællesskab.
 
Forældresamarbejde
Det vigtigste punkt i forældresamarbejdet på dette trin er vedligeholdelsen af rutinerne omkring den daglige læsning i hjemmet. De fleste børn vil på dette trin kunne læse selvstændigt også hjemme, men nogle vil stadig have brug for at læse højt for en voksen hjemme for at sikre koncentration og forståelse. Alle vil have glæde af, at der afsættes tid og opmærksomhed til deres selvstændige læsning i hjemmet såvel som i skolen.
Elever, som endnu ikke kan læse de aldersvarende tekster med god forståelse, tilbydes i læsningen af fælles tekster så vidt muligt læsestøtte i form af lydbøger, digital højtlæsning e.l.
 
Skrivning som understøttelse af læseforståelsen
Også på mellemtrinnet går læsning og skrivning hånd i hånd. Gennem elevernes egne tekster udforsker de genrer, de er blevet introduceret til i fællesteksterne. Skrivningen er et vigtigt grundværktøj i forhold til at fastholde tanker og ideer om teksten – og den frie skrivning såvel som anvendelse af mere konkrete modeller for strukturering af teksterne er vigtige elementer i den fælles læsning. Der arbejdes i elevernes egne tekster med tegnsætning og forståelse af sætningsopbygningens betydning for udtryk og forståelse. Det er på dette trin vigtigt, at eleverne bliver fortrolige med at skrive hurtigt og tydeligt i hånden såvel som elektronisk.
 
På  5. og 6. klassetrin stilles der større krav til elevernes selvstændige læsning og evne til at finde egnet litteratur. De kan nu selv tage på biblioteket og søge efter bøger, men fastholdes stadig i den gode læsevane om 20 min. daglig læsning.
Krav om referatskrivning, læselogs med undringsspørgsmål, læsekontrakter, bogfremlæggelser osv. kan være med til at fastholde og motivere.
I den fælles læseundervisning vægtes elevernes bevidsthed om LÆSEFORMÅL og dertil valgte læsestrategier.
Man kan fx læse for
·         Oplevelse
·         For at blive klogere på verden omkring sig
·         For at finde bestemte oplysninger
·         For at blive klogere på sig selv og andre– ved at læse om andre måder at leve eller tænke på.
Der undervises i strategier til oversigtslæsning, punktlæsning og nærlæsning. Eleverne vænnes fortsat til at opdele deres læsning i før- under og efterlæseaktiviteter for at få bedst forståelse af det læste. Der fokuseres nu i højere grad på ikke kun at kunne læse på linjerne (det der faktisk står) men også kan kunne læse mellem linjerne (det underforståede , implicitte i teksten) og bag om linjerne (kræver at læseren selv har erfaring med det specifikke område og kan anvende viden, der ikke står i teksten).
Der arbejdes fortsat med ord- og begrebsforståelsen vha. ordbetydningskort, egne ordbøger, lister osv. Centrale ord kan inden arbejdet med teksten udvælges, og der kan arbejdes efter VØL-princippet i ordbetydningskort: Hvad ved jeg på forhånd om ordet, hvad ved jeg om ordet efter at have læst det i den sammenhængende tekst, og hvordan kan jeg bruge ordet på nye måder i mine egne tekster?
Post-its, understregningstusser og introduktion til forskellige notatteknikker og modeller er vigtige værktøjer.
·         Tidslinje, spændingskurve
·         Berettermodellen (hvalen)
·         Fortællingsansigtet
·         Fortællingskort
·         Personkort
 
Faglig læsning på mellemtrinnet
Undervisning i faglig læsning på mellemtrinnet sker i samarbejde mellem dansklærer og faglærere og er et vigtigt punkt på klassemøderne. Det diskuteres hvilke elementer af faglig læsning der fokuseres på over de forskellige klassetrin. Det er vigtigt at lærerne ”modellerer” (dvs. laver opgaverne sammen med eleverne fælles, indtil de er fortrolige med metoderne) . Vigtigst for den faglige læsning er:
Førlæseaktiviter: Oversigtslæsning, omhyggeligt arbejde med udvalgte, centrale ord og begreber, arbejde med at læse og forstå  faktabokse, grafer, modeller, illustrationer i teksten.
Underlæsning-aktiviteter: Notater – man omstrukturerer sin viden, og husker den således bedre.
Efterlæsning-aktiviteter: Man fortæller  og fremlægger sin viden til andre – fælles i klassen i en gruppe eller til en makker.
 
Forslag til progression i præsentation af notatteknikker
Indskoling: Mindmapping og VØL-skemaer, fortællingsbroen, fri tegning over emne
3. 4.-klasse: rammenotater, ordkendskabskort, fortællingsansigtet, tidslinje, årsag-følge kort (fx tegneserie over frøens udvikling), procesnotater (matematik).
5. 6. – klasse: spændingskurve, berettermodel, styrkenotater (over-underbegreber) tokolonnenotater, sammenligningskort.
Kilder:
E. Arnbak: Faglig Læsning – fra læseproces til læreproces
M. Brudholm: Læseforståelse – hvorfor og hvordan.
 
 
Basismaterialer i MA
Egnede tekster til fælles forløb
 
3. klasse
Borstrøm og Petersen:
Den sikre læsning
 
Udvalgte romaner og eventyr af fx:
Louis Jensen
Brødrene Grim
Ole Lund Kirkegaard
Josephine Ottesen
 
4. klasse
May og Arne-Hansen:
Fandango 3
 
Udvalgte romaner fx
Hanne Kvist:
Hr. Lykke og
Drengen med sølvhjelmen
Astrid Lindgren:
Ronja Røverdatter
 
 
5. klasse
 
M. Brudholm: Pigen uden arme
Lene Kaaberbøl:
Skammerens Datter
 
Dansklærerforeningen:
Læs med!
Lær at finde nøgleord, dele tekst i afsnit, lave tidslinje.
6. klasse
M. Brudholm: Gid du brækker benene.
Benni Bødker: I Herrens navn.
Bent Haller: Knut og Køter
Dansklærerforeningen:
Læs med!
FARAO-læsning:
CL-metode, hvor der arbejdes med at forudsige, afklare, resumere, argumentere og opsamle en tekst.
 
 
Trinmål for dansk læsning efter 6. klasse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
·         beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper
·         læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede læseforståelsesstrategier
·         søge forklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger
·         anvende forskellige læseteknikker
·         udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad
·         fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form
·         læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse
·         læse sig til danskfaglig viden
·         læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste
·         udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur
·         søge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning
·         læse lette norske og svenske tekster.